Der var engang, hvor jeg samlede buskøreplaner. Jeg mener det. Jeg var oppe på godt hundrede, før jeg stoppede. Skuffen midt på mit skrivebord var propfyldt, inden jeg senere mistede interessen, da de ikke længere var relevante. Jeg har også nydt at fiske og jage hele mit liv. Jeg kan godt lide spændingen, ventetiden, naturoplevelsen, det øjeblik hvor det "sker" og følelsen af faktisk at være tæt på og kunne leve af naturen.

Nu lød jeg lidt som en vis skånsk onkel med egen gård, killinger, gæs og kartoffeljord, men det er rigtigt. Jeg kan lide det. De få gange jeg nu får muligheden. Jeg er dog klar over, at det egentlig kun afhænger af mig selv, at det sker for sjældent. Jeg har aldrig før i mit liv haft sådanne muligheder for faktisk at komme væk som nu. Nogle gange forstår jeg ikke, hvordan jeg selv tænker. Væk med mig! Det her med at samle alligevel. Jeg kan godt lide at opbygge madforsyninger, være foran kurven. Sandwich spises jo på samlebånd i de fleste svenske hjem.

Hvor mange pakker færdigskåret røget skinke køber du ikke på et år? Så hvorfor laver jeg ikke mit eget opslag? Meget lækrere og meget mere anvendeligt. Jeg har allerede været inde på det i et tidligere indlæg, men nu er det blevet en realitet. Det er utroligt tilfredsstillende at fylde rygeren op med noget, man har forberedt siden et par dage før. Når døren til rygeren så lukkes bag kødet og røgen siver ud, er det svært at være tålmodig. Jeg går som katten rundt om varm grød. Trækker aromaerne til sig og kigger både utålmodigt og for ofte på kødtermometeret.

Denne gang røg jeg tre forskellige kødstykker. Hovedattraktionen var hele svinekammen, men der blev også røget en mørbradbøf og to stykker svineflanke som en ren bonus. Når man alligevel starter røgen, er det dumt ikke at fylde ordentligt op. Den sluger otte kilo kød uden problemer.

Mørbradbøffen bliver til fingermad med en kold øl i forårssolen. Du starter med at tørsalte kødet.

I denne opskrift har jeg taget udgangspunkt i mængderne på ét kilo kød. Man kan selvfølgelig gøre lige så meget man vil med smagsgiveren, men jeg synes, at mængderne af nitritsalt, almindeligt salt og sukker er velafbalancerede.

Foråret er et perfekt tidspunkt at begynde at ryge seriøst. Derudover skal du ikke fryse, hver gang du "bare går ud og kigger lidt på røgen..."

Metode:

Bland alle krydderierne sammen.

Parera svinekam sagde, at kanterne bliver glatte og pæne.

Fjern overskydende fedt på ydersiden. Prik derefter huller i midten af firkanten med en kartoffelnål. Du bør "hakke" en del gange fra alle sider. Det betyder, at saltningen trænger bedre ind, den smager bedre, holdbarheden bliver længere og kødet får en mere jævn farve efter røgning.

Gnid kødet med krydderiblandingen. Læg derefter i køleskabet i en plastikpose. Læg derefter lidt vægt på kødstykket.

Massér og vend kødet hver dag. (Har du en vakuumpakker, er det fint muligt at vakuumpakke kødet. Det fremskynder også gravningen noget).

Kødet kan hvile i køleskabet i cirka fire dage. Er kødstykket større, kan det stå endnu en dag.

Tag kødet ud og skyl med vand.

Tør derefter kødstykket. Det er bedst, hvis du har tid til at lægge stykket på en rist og lade det hvile i køleskabet natten over. (Kødets overflade efter røgning bliver meget bedre, hvis kødet er helt tørt).

Så røg kødet, gerne med æblebriketter, men hickory er også godt.

Jeg ryger langsomt med topspjældet åbent til en tredje. Jeg holder temperaturen i skabet omkring 70-75 grader C. Når kødets indre temperatur har nået 68 grader C, er det klar. (Det tager et par timer, så skynd dig ikke og kig helst ikke i skabet imens).

Efter rygning bader jeg kødet i kogende vand i et par minutter. Det gør jeg for at få en mildere og mere behagelig røgsmag på overfladen.

Fjern, tør og lad køle helt af inden den sættes i køleskabet.